Company Description

Vi er en grøn enklave, der ligger på Rolighedsvej i Risskov ved Aarhus. Nærmere bestemt ca. 2000 m2 produktion af blomster, grøntsager, bær og frugt til afsætning i den lille vejbod. Som nærmeste naboer er parken til det forhenværende Psykiatriske Hospital, Letbanen og det skønne hav i Aarhusbugten. Her har gartneriet været virksomt i ca. 30 år til rigtig mange menneskers glæde.
Deltagerne i arbejdsfællesskabet samles om at dyrke giftfri bæredygtig have og sælge afgrøderne i den lille primitive vejbod. En del af de mennesker, som arbejder i gartneriet, har psykisk sårbarhed som fællesnævner. Men haven er netop tænkt som et fristed, hvor alle, der er optaget af at dyrke jorden, kan samles, udveksle erfaringer og deltage i havearbejdet. Derfor er fællesskabet præget af ligeværdighed og mangfoldighed, og evt. sygdom; fysisk som psykisk, fylder meget lidt.

Company Location